Oversigt

Adgang
Billet: Påkrævet
Placering: Vandkulturhuset
Åbningstider
Fredag: 19:00-22:00

Eftersom Genki i år er i DGI-byen var vi nødt til at gribe muligheden og prøve booke DGI-byens Vandkulturhus!

Det fik vi faktisk lov til, så i hele 3 timer efter deres normale åbningstid har Genkis gæster har eneret til alle svømmepølene i hele Vandkulturhuset!

Praktisk info

  • Der er fri adgang for Genkis gæster, der har købt en fredags- eller weekendbillet.
  • Der benyttes svømmehallens egen omklædning & bad for herrer og damer - skabe kan benyttes for en 20'er, som man får retur når man er færdig.
  • Et privat omklædningsrum & bad til transkønnede er gjort tilgængeligt af CityFys Wellness - indgangen til denne er stadig gennem svømmehallens "kiosk", men så omgående op af trappen til højre (skilte vil vise vej).
  • Et af bassinerne (Gryden) er velegnet til handicapsvømning.
  • Vandkulturhuset er opdelt i to dele med hver deres svømmepøle; photoshoots er kun tilladt i den ene af de to sektioner.
  • Photoshoots er tilladt fra 19:00-21:00; herefter er BEGGE sektioner fotofri.
  • For at undgå vand- og fugtskader anbefaler vi at bruge et vandtæt kamera, fx GoPro Hero 5 eller senere, eller man sikrer sig at ens kamera er klassificeret som "Weather Proof."
  • Efter Pool Time slutter er der stadig 30 minutter til at gå i bad og klæde om i

Regler for Pool Time

Generelt

Generelle regler for sikkerhed og hygiejne er stadig gældende for svømmehallen, dvs.:

  • Skal man i vandet, skal man i bad først.
  • Udendørssko er ikke tilladt i hallerne - man skal være barfodet, bruge badesandaler eller som minimum have blå badesutter over skoene.
  • Man må ikke hoppe i vandet iført tøj ikke egnet til at være i vandet, fx sit hverdagstøj eller cosplay man har haft på hele dagen...
  • For din egen sikkerheds skyld, lad være med at svømme/dykke med kontaktlinser på.

For Cosplay

  • Man må ikke dykke eller svømme iført en syntetisk paryk - de vil tage skade af kloren og kan evt. komme til at stoppe vandfilteret
  • Man må ligeledes heller ikke dykke eller svømme iført make-up, selvom det er vandfast - i forbindelse med et photoshoot må man dog gerne have make-up på, men dette skal holdes OVER vandkanten.
  • Cosplay som skal i vandet skal være rent og lavet af materialer, såsom Lycra eller Nylon, der kan tåle klorvand. Andre materialer må dog gerne bruges ved poolen eller mens man sopper, så længe de ikke kommer i vandet.

For Fotografer

  • Fotoudstyr må ikke med bringes igennem omklædningsrummet, så alle fotografer skal igennem en separat indgang (skilte viser vej).
  • At tage billeder i det fotofri område er strengt forbudt og vil medføre sletning af alle billeder og øjeblikkelig bortvisning.
  • I det fototilladte område skal vores almene fotoregler følges.
  • Alt fotoudstyr, der bringes ind i poolen, er på eget ansvar - Genki er ikke ansvarlige for udstyr der går i stykker som resultat af vandskade, fugt, eller andet.
Scroll Up